Vi søger en social- og sundhedsassistent, som har lyst til en alsidig hverdag i almen praksis med både patientkontakt, kliniske opgaver og administrative og praktiske opgaver.
Stillingen er ny hos os, og vi leder efter en kollega, som har lyst til at bruge sin sundhedsfaglighed og samtidig være en vigtig del af den daglige drift i klinikken.
Hvem er vi?
Vi er en almen praksis centralt på Frederiksberg med tre faste læger, en sygeplejerske, en jordemoder, en sekretær, tre medicinstuderende og løbende uddannelseslæger. Vi har desuden det lægelige ansvar for et plejehjem.
Vi er forskellige faggrupper, men arbejder som ét team og hjælper hinanden i en travl hverdag. Vi lægger vægt på høj faglighed, godt kollegaskab og et trygt læringsmiljø, hvor man kan spørge, lære og udvikle sig.
Vi prioriterer løbende efteruddannelse og faglig udvikling og tager hvert år på weekendseminar sammen. Vi holder til i gode lokaler centralt på Frederiksberg.
Hos os skal man ikke kunne det hele fra starten, men man skal have lyst til at lære nyt og tage mere ansvar i takt med, at kompetencerne vokser.
Hvad skal du lave?
Du får en varieret arbejdsdag og bliver en central del af klinikken. Opgaverne vil blive tilpasset dine kompetencer og erfaring og kan blandt andet være:
- telefonvisitation, tidsbestilling, receptfornyelser, indbakke og reception
- blodprøver, EKG, lungefunktionsundersøgelser og andre kliniske undersøgelser.
- selvstændige, afgrænsede patientkonsultationer efter oplæring, herunder vaccinationer
- udkørende besøg hos patienter
- forskellige administrative og praktiske opgaver herunder forberede frokost
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du er uddannet social- og sundhedsassistent. Erfaring fra almen praksis er en fordel, men ikke et krav.
Det vigtigste er, at du har lyst til at arbejde med mennesker og til en hverdag, hvor opgaverne er forskellige. Du skal trives med både den direkte patientkontakt og de praktiske og administrative opgaver, der får en klinik til at fungere.
Vi lægger vægt på, at du er positiv og stabil, arbejder struktureret og ansvarsbevidst og har god situationsfornemmelse. Du skal kunne bevare overblikket, når der er travlt, kunne arbejde selvstændigt og samtidig have lyst til at være en del af et team, hvor vi hjælper hinanden.
Arbejdstid
Stillingen er på 32-37 timer om ugen. Arbejdstiden vil de fleste dage være i tidsrummet kl. 8-16 og fredag kl. 8-14. Der kan aftales en fast fridag hver anden uge, hvis man ønsker.
Løn
Efter overenskomst
Ansøgning
Sendes til klinik.brinkmann@gmail.com
Ansøgningsfrist d. 26/10
Samtaler i uge 44 og 45